Velkommen ombord på S/Y Aegir

Drømmen om en jordomsejling startede allerede tilbage i 80’erne, da jeg læste Troels Kløvedals fascinerende beretninger fra verdenshavene. I rigtig mange år syntes denne drøm at være både urealistisk og uvirkelig, og drømmen blev derfor lagt i mølposen. Sommeren 2014 blev drømmen igen vagt til live, da jeg besøgte et ældre ægtepar på deres båd i Nappedam, Kalø Vig. Her fik jeg dels fortællingen om det gode skib "Sawankhaloke", og dels så et fotoalbum om bådens historie og den efterfølgende hjemrejse fra Thailand til Danmark. Efter denne fantastisk fortælling opdagede jeg havde alle mulighederne, da jeg selv havde en båd i nogenlunde i samme størrelse. Det var blot et spørgsmål om at gribe muligheden og realisere drømmen. Fortællingen om "Sawankhaloke" kan læses nedenfor.

Tanken om at tage på jordomsejling blev modnet over et års tid, og i sommeren 2015 blev den endelige beslutning taget. Efter at have læst forskellige bøger og andet materiale, så fandt jeg ud at det kræver ca 3 års planlægning, og derfor er planen at starte eventyret i 2018. Et eventyr der bringer udfordringer med specielt savn af børn, familie og venner, afsavn, storm og knækkede ting, men også nye oplevelser i fremmede kulturer, mødet med andre på fremmed jord, hvide strande, nattevagter under åben himmel, kontakten med naturen og følelsen af frihed.

Tanken med denne hjemmeside er, at både familie, venner, bekendte og andre der måtte have interesse, kan følge med i forberedelserne op til turen, og ikke mindst i alle oplevelserne, når fortøjningerne kastes i 2018 til det ultimative eventyr.

Går du også med en drøm om at komme på eventyr, så har du mulighed for at stige ombord på S/Y Aegir for en kortere eller længere periode. Udover den faste besætning, så har vi plads til et par ekstra gaster undervejs. Du kan læse mere herom under ”Vil du med?”.

Fortællingen om "Sawankhaloke"

Som ung nyuddannet arkitekt rejste Claus i 1966 til Bangkok, hvor han havde fået et 3-års stipendiat til at læse videre på arkitektskolen i Bangkok. Efter nogle uger dernede fandt han ud af de ikke lærte noget han allerede vidste. Han besluttede derfor at droppe ud af skolen, og i stedet for at rejse tilbage til Danmark, så begyndte han at tegne skibet, der senere blev navngivet "Sawankhaloke".

Da tegningerne lå færdige, gik han ned til den lokale tømmerhandel, hvor han købte en bunke tømmer og noget værktøj i form af et par fukssvanse, håndboremaskiner og hakkeøkser. Dernæst ansatte han 2 thaier, og så gik de i fællesskab i gang med at bygge skibet. Alt blev håndlavet lige fra skroget, masten, blokkene, ja kort sagt alt. Arbejdet tog knap 3 år, men så kunne skibet også søsættes og hjemrejsen til Danmark kunne begynde.
Første stop på turen blev Cambodja og derefter videre til Indonesien. Da de senere kom til Cocosøerne i det Indiske Hav, så kom de for tæt på revet, og både kølen og skroget blev beskadiget. Heldigvis ikke mere end det kunne repareres. Hvad værre var, der var ingen åbninger i revet, hvor de havde mulighed for at kunne komme ud på det åbne hav igen. Den eneste mulighed var, at trække båden tværs over øen, hvor de kunne få båden ud i lagunen og derfra kunne de komme ud på det åbne hav igen.

Det tog det meste af 5 måneder at trække båden tværs over øen, og yderligere 1 måned at udbedre skader, men så kunne hjemturen fortsætte.

Efter Cocosøerne gik turen til Sydafrika, hvor de var nød at arbejde i en periode for at kunne tjene lidt penge til den resterende del af turen. Dernæst krydsede de Atlanterhavet over til Brasilien, og videre op til Bermuda, hvor de krydsede Nordatlanten til Den Engelske Kanal, og derfra hjem til Danmark. Hjemrejsen kom til at vare 3 år, og foregik fra 1969-1971.
Udover historien om det gode skib "Sawankhaloke", så har det også fascineret mig, at hele hjemrejsen forgik uden alle de bekvemligheder og navigationsudstyr vi kender i dag, og som findes i alle moderne både. Der var ej heller en motor, så hele turen foregik for sejl inkl ind og ud af havnene.

Claus har været en meget stor inspirator for mig, og han fortalte gladelig og viste lysbilleder fra turen lige indtil han gik bort i starten af 2015.

Hvem er Aegir ?

Ægir (konge over havet) var i den nordiske mytologi en af tre jætter, som bor hos aserne. De to andre er Loke (der repræsenterer ild) og Kari (der repræsenterer luft)
Navnet Ægir knytter sig til ordet for vand, og han er personificeringen af havet. Hans kræfter kan bruges både til godt og ondt, men har hele tiden med vandet og havet at gøre. Floden Ejderen kaldtes også "Ægirs dør", og "Ægirs kæber" var de tidevandsbølger og hvirvelstrømme, som opslugte skibe til havs. Hans kolleger er græske Poseidon og den romerske gud Neptun. Ægir bliver ofte præsenteret som en gammel mand med et hvidt skæg og klo-lignende fingre. Hvis man så ham på havets overflade, var det oftest et ildevarslende tegn. Han kommer for det meste op til overfladen med den hensigt at trække skibe og mænd med sig ned på havets bund og han var derfor naturligvis frygtet af sømænd.

Ægir besidder også et stort kar kaldet Ægor, skænket til ham af Thor og Tyr. I dette kar brygger han livets mjød af Balders blod. Mjøden er synonym med det livgivende hav. Livet begyndte i det salte hav, og efter Ragnarok vil en ny verden opstå igen fra havet.

Sommerens sidste tur på Århusbugten



Sidst opdateret : 15. November 2015


Afgang om



Følg os på Facebook





Find os her

Zoom ind/ud hvis Aegir ikke dukker op. Det kan være vores AIS er slukket.